Porto brev
Emailen er jo nok den nemmeste og i hvert fald den absolut hurtigste måde, vi kommunikerer med længere korrespondancer i dag. Men de ligner jo allesammen hinanden. Det kan derfor være meget svært at stå ud, og få modtageren til at huske dig, hvis du f.eks sender en job ansøgning over emailen. Ved bare at sætte lidt porto på et brev og i stedet sende det afsted med posten, kan du være sikker på at fange modtagerens opmærksomhed. Det er en super nem måde at skille sig ud fra mængden, for det er blevet så normalt at ordne alt over internettet i dag. Et gammeldags porto brev vil på flere måder give dig masser af fordele.
Men hvordan er det nu lige, det hænger sammen? Koster alle breve det samme at sende, og skal man altid ned på posthuset? Hvis du lige har brug for en opfrisker, hvordan du nemmest kan udregne porto på breve, skal du bare læse videre. Post Danmark har opdelt deres frankeringspriser for private forsendelser efter modtagerens destination, brevets vægt og forsendelsestypen, dvs. hastigheden af forsendelsen, som du selv skal vælge. De har lavet nogle nemt overskuelige tabeller, så du hurtigt kan finde ud af, hvad du skal betale i porto på brevet.
Du skal som sagt først kigge på, om dit brev skal sendes indenfor Danmarks grænser, eller om det skal videre til Europa (herunder også Grønland og Færøerne) eller endnu længere væk, f.eks til USA eller Indien. Der er, som du kan se, tre destinationskategorier til dit porto brev. Hvis du har en vægt derhjemme, kan du selv veje brevet. Her virker en digital bagevægt også super fint. Hvis du ikke gider at gå ned på posthuset for at finde ud af brevets vægt, kan du også sagtens gætte den ret præcist, hvis du bruger disse nemme udregninger: Et A4 stykke papir vejer typisk 5g, en lille kuvert vejer højst 10g, mens en stor A4 vejer 20g. Hvis du har andet end papir i brevet f.eks en lille gave, bliver du nok nødt til at tage et smut på posthuset, så du kan være helt sikker på vægten og derfor udvælge den korrekte porto til dit brev.
Til sidst skal du lige overveje hvor hurtigt, du gerne vil have, at modtageren får dit brev. Hvis det er vigtigt, at det kommer frem allerede næste dag, skal du vælge standardforsendelsen, som de kalder A-post. Hvis du sender dit brev udenfor Danmark, vil det med A-post forsendelsen typisk tage et par dage. Hvis hastigheden af leveringen ikke er så vigtig, kan du i stedet vælge forsendelsestypen B-post, som de også kalder økonomibrev. Dit porto brev vil i Danmark blive leveret efter omkring tre dage som B-post men tager også her lidt længere, hvis det skal sendes til udlandet. Når du så har fundet ud af, hvor dit brev hører til i de tre nævnte tabeller, mangler du bare at købe porto til brevet. Der er i dag mange forskellige frankeringsmuligheder, fra frimærkerne som du kan købe på posthuset eller i kiosken, til mobilportoen der kan betales for via din smarttelefon. Som du kan se, kræver det ikke meget at skille sig ud fra de andre ansøgere. Send et porto brev så modtageren kan huske dig.